Artiklen indeholder sponsoreret indhold 

 

Forårssæsonen i den danske Superliga er så småt blevet skudt i gang, og i øjeblikket ligger AGF lunt på tredjepladsen i rækken. Det betyder, at der venter masser af spændende kampe forude, som potentielt set kan ende ud med at give AGF medaljer, når rækken skal gøres op til sommer. Skal AGF fortsætte de fine takter fra efterårssæsonen, er der dog tre kriterier som skal opfyldes. Disse vil vi uddybe i denne artikel.

Spillerne skal holde sig skadesfri

AGF har hidtil i denne sæson været heldige med at undgå alvorlige skader til de mest profilerede spillere. Profiler såsom Mustapha Bundu, Nicklas Backman, Nicolai Poulsen med flere har undgået at sidde ude i længere perioder med skader. Dette skal også gøre sig gældende i anden halvdel af sæsonen, hvis AGF skal fortsætte de flotte takter. 

 

Indtil videre har AGF’s lægestab ikke haft travlt, og de får det forhåbentligt heller ikke, som sæsonen skrider frem. Erfaringerne fra tidligere sæsoner siger dog, at mange spillere ofte løber ind i skader i slutningen af sæsonen, hvorfor fans, spillere og trænerstab må krydse fingre for, at “De Hviie” i denne sæson kan undgå at have sort uheld.

 

Er du interesseret i selv at arbejde med forskellige slags skader, kan du med fordel læse om zoneterapeut uddannelsen og se, om det kunne være noget for dig.

Harmonien i truppen skal vedligeholdes

Hidtil i sæsonen har der været en rigtig god stemning i truppen. Det kan skyldes mange ting, men først og fremmest har flere og flere spillere gjort sig gældende på førsteholdet. Det betyder, at der ikke er særligt mange spillere, som går og hænger med hovedet og føler sig uretfærdigt behandlet.

 

Dette er også essentielt og et vigtigt kriterium, hvis den succesfulde sæsonen skal fortsætte. Derfor skal David Nielsen og resten af trænerstaben fortsætte med at bruge samtlige spillere i truppen, således at der pludselig ikke bliver hvisken i krogene og utilfredse spillere, som mener de fortjener mere spilletid.


Det vigtigste er dog, at AGF bliver ved med at præstere, men til gode resultater hører også en sund konkurrence på de fleste pladser i startelleveren – og i øjeblikket ser dette ud til at være scenariet.

Bundniveauet skal forblive højt

En af grundene til at AGF i øjeblikket ligger placeret på tredjepladsen i Superligaen skyldes, at bundniveauet i kampene har været højt for de aarhusianske spillere.

 

Selv i kampe hvor det måske ikke har været kønt fodbold, har spillerne kæmpet med alt, hvad de har kært, hvilket også har medført vigtige point på dage, hvor AGF normalt ikke formår at få noget med hjem.

 

Dette bliver også et vigtigt aspekt for den sidste halvdel af sæsonen, hvor holdet højst sandsynligt skal spille mesterskabsslutspil mod de fem andre bedste hold i landet. Her vil der blive spillet en masse utroligt tætte kampe, hvor fight og passion kan blive afgørende for, hvor mange point David Nielsens tropper skraber sammen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here