Dette er sponsoreret indhold
Det er oftest fodboldspillerne, der trækker de største overskrifter, når det kommer til flotte præstationer, succesfulde resultater og imponerende enmandspræstationer. Derimod er det oftest træneren, der står for skud, hvis holdets resultater ikke er tilfredsstillende, eller hvis der er uro på de indre linjer i klubben. I denne artikel kan du læse om tre ting, som du bør have styr på, hvis du vil have succes som fodboldtræner på topplan.
Hav styr på dine aftaler i usikre perioder
Som fodboldtræner kan du lynhurtigt komme til at stå uden job. Måske udløber din kontrakt, eller også bliver du afskediget af din klub, fordi du ikke har præsteret det forventede. Derfor er der en række ting, du bør sikre dig, når du i første omgang skriver under med en klub. Først og fremmest er det vigtigt, at du er medlem af en fagforening, således at du har en Akasse, som du kan få økonomisk støtte fra, hvis du ender med at stå uden job.
Derudover er det vigtigt, at du får forhandlet vigtige detaljer på plads, når du snakker med interesserede klubber. Oftest koster det penge for klubberne at afskedige en træner, således at de er nødsaget til at betale løn til den respektive træner i den aftalte kontraktperiode, selvom han ikke længere er i klubben. Dette er et nyttigt aspekt at få aftalt på plads i forbindelse med kontraktforhandlinger.
Mandskabspleje og opbakning i baglandet
Det er enormt vigtigt, at du som træner har opbakning fra det bagland, du er ansat i. Dette betyder både bestyrelse og spillertrup. En af de ting som den nuværende cheftræner i AGF, David Nielsen, har været utroligt god til, er netop mandskabsplejen og relationerne til de forskellige grene af klubbens organisation.
Tillid fra spillertruppen skal man arbejde sig til, og det har David Nielsen opnået i AGF. Dette kan man blandt andet opnå ved at skabe gode relationer til de forskellige spillere, holde løfter og udvise spillerne respekt gennem medierne.
Et godt råd er, at du blandt andet sikrer dig, at bestyrelsen i den klub, du forhandler med, udviser de samme ambitioner og de samme idéer som dig selv, således at I ikke kommer i “clinch” på lang sigt. På den måde ved du, at I deler de samme mål, og du vil derfor få stor opbakning til at udføre dit arbejde.
Mediehåndtering
Danmark er ikke det land i verden, hvor medierne spiller den største rolle, når det kommer til en træners omdømme. Alligevel er det noget, som ikke bør undervurderes af en træner, og mange slag kan faktisk vindes gennem medierne.
Dette kan blandt andet understreges ved at se på José Mourinho, som i øjeblikket er ansat i Tottenham Hotspurs i Premier League. Den portugisiske manager bliver ofte udstillet negativt gennem medierne, idet han leverer mange mærkværdige udtalelser fra tid til anden. Derimod er Liverpool F.C’s træner, Jürgen Klopp, fremragende til at begå sig i medierne, og på den front har han allerede fået en længere snor til at fuldføre sit arbejde.
Lærer du som træner at håndtere de kritiske medier, har du allerede lært et af de midler, som kan føre dig til tops som fodboldtræner.
Skriv et svar