Når danskere tænker på feriedestinationer, tænker mange sikkert først og fremmest på charterrejser, skiferier og storbyferier udenfor landets grænser. Danmark bliver ofte bare anset som “dét sted man er”, og mange glemmer at Danmark byder på et ton af spændende destinationer og oplevelser. Som fodboldfan er man rent faktisk en af de få, som kommer rundt omkring i landet, når yndlingsholdet spiller. Det er dog ikke sikkert, at man rent faktisk får oplevet nogle af de danske byer, som for eksempelvis vores Ringkøbing.
Destination Ringkøbing
Hvis man som AGF-supporter skal til Herning og støtte “de hviie” i et opgør mod FC. Midtjylland, kan man med fordel udnytte turen til at få set noget af Danmark. Således kan fodboldturen også inkludere resten af familien af og til, så man som familie kan få flere fælles oplevelser. En mandagskamp byder for eksempelvis op til en forlænget weekend på vestkysten, hvor man kan opleve Ringkøbing fredag til søndag, og så drage mod Herning om mandagen. Ringkøbing kaldes ofte vestjyllands lille hovedstad, og er en lille charmerende perle fra 1400-tallet. Ringkøbing er en af de ældst bevarede købstæder, og det er et must at opleve den gamle stemning i byens historiske gader. Bindingsværksbygninger og vægtere på rundtur er alt sammen en del af oplevelsen.
Fodboldture i landet
At forfølge sit favorit fodboldhold rundt i det danske kongerige, inviterer til at opleve adskillige smukke, varierende og spændende byer og områder i landet. Skal man se fodbold i Horsens, kan man både vælge at opleve Horsens Fjord eller Fængslet i Horsens, som både huser et gammelt fængselsmuseum med spændende historier og et berømt spillested. Man kan også vælge at drage til Vejle, som også byder på mange forskelligartede oplevelser. Vejle har puls, og gågaden er altid velbesøgt. På Vejle havn kan man få lækker smørrebrød og is, og man kan opleve Fjordenhus, som er et arkitektonisk vidunder. Fjordenhus er designet af den anerkendte islandske kunstner Olafur Eliasson. Har man taget sine børn med på fodboldtur i Danmark, kan man opleve Økolariet i Vejle, som er et science-center med masser af spændende aktiviteter for hele familien. Økolariet er bevilliget af Vejle Kommune og er et gratis tilbud, hvis formål er at lære familier om bæredygtighed og naturvidenskab.
Rejse billigt og klimavenligt
Når man rejser rundt i landet, med for eksempelvis AGF, så er der mange måder at transportere sig selv på. Rejser man med bus, er det en god idé at fylde bussen op, så bussen ikke kører med for mange tomme sæder. Ønsker man lidt mere fleksibilitet, for eksempelvis hvis man ønsker at opleve andre danske byer på turen, kan det være fristende at tage bilen. Tager man bilen, når man skal rundt omkring i landet og se fodbold, kan man med fordel oprette en samkørselsordning. Har én i ordningen tilmed en elbil eller en hybridbil, kan man både rejse billigere og mere klimavenligt. Rejser man med familien, er det også muligt at komme til de fleste byer og fodboldstadioner ved hjælp af offentligt transport. Fra Aarhus kan man for eksempelvis tage toget til Ringkøbing om fredagen og tilbage til Herning, når AGF møder FC. Midtjylland om mandagen.