Dette er sponsoreret indhold

Mesterskabsspillet er blevet sat i gang, og det er med AGF i spil, der har gang i en rigtig flot sæson. Efter at Superligaen blev sat på pause, var der stadig uklarhed i forhold til, hvilke hold der skulle spille nedrykningsspil, og hvilke hold der skulle spille det eftertragtede mesterskabsspil. AGF er kommet med i det fine selskab, og David Nielsens tropper er i den grad med i kampen om medaljer denne sæson.

Følg med i de sidste ni kampe

Hvis du er kæmpe fan af AGF, har du sandsynligvis ventet længe på, at holdet fra Fredensvang ville ramme en så god sæson, som de har gjort i år. Det er længe siden, at AGF har været med så langt fremme i tabellen så langt henne i sæsonen. Derfor skal du naturligvis sørge for, at du har mulighed for at se de sidste ni kampe, som AGF skal spille mod de øvrige hold i mesterskabsspillet.

Det kan være, at du er en af de heldige, som får lov til at komme ind på Ceres Park & Arena for at se “De Hviie” i aktion. Det kan ligeledes være, at du er tvunget til at se kampene fra sofaen i din stue. Hvis sidstnævnte er tilfældet, må du sørge for at se kampene med nogle andre AGF-fans, således at I kan komme i den rette stemning. I forlængelse heraf må du sørge for, at I har rigeligt med kolde drikkevarer. Både vand, øl, drinks eller noget helt fjerde. I den forbindelse kan du med fordel investere i en isterningmaskine, således at I ikke skal sidde og drikke halvlunkne drinks i sommervejret.

Flot sæson for “De Hviie”

Det har været en rigtig flot sæson for “De Hviie”. I øjeblikket har AGF hele 48 point, hvorfor de sidder solidt på tredjepladsen med ni spillerunder tilbage. David Nielsens tropper har tilmed været meget stabile på både hjemme- og udebane denne sæson. 24 point er blevet hentet på hjemmebane, mens tilsvarende pointantal er blevet vundet på udebane. Det er kun FC Midtjylland, der har været bedre end AGF på udebane denne sæson.

Derudover er AGF-bomberen, Patrick Mortensen, også at finde i toppen af topscorerlisten, hvor han har scoret 13 mål i 3F Superligaen.

Medaljer er realistisk

AGF har i øjeblikket ni kampe tilbage på programmet. De ligger nummer tre og har et hul på fem point ned til Brøndby IF, der er nærmeste forfølger på fjerdepladsen. I den seneste kamp for “De Hviie” var det selvsamme Brøndby, der var modstanderen. Det endte med 0-0 på en svær udebane, hvor det dog var AGF, som havde flest chancer mod et tamt Brøndby-mandskab. I næste kamp venter FC Nordsjælland, der også er i spil til bronzemedaljerne. Hvis AGF trækker sig sejrrigt ud af det opgør, ser det godt ud for David Nielsens tropper. Medaljer er bestemt et realistisk mål denne sæson – selvom bronzemedaljerne er det mest realistiske.

Hvis AGF skal vinde medaljer i år, kræver det imidlertid, at de spiller hver kamp, som var det en finale. Der er nemlig ingen modstandere i mesterskabsspillet, som er dårlige.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here