Denne artikel har reklameindhold.

Danmarks hovedstad er et fantastisk sted at feste. Uanset om man er til snuskede barer, vilde klubber, øl udendørs eller hyggelige cafeer, så finder man det her. Man skal bare lige kende til de gode steder. Det hjælper denne artikel med! Her kan du kort danne dig et overblik over, hvad der er af muligheder i København. På den måde kan du få en god bytur eller en god polterabend.

Vilde klubber og stripbarer

Vil du meget gerne ud at danse og svinge basarmen så tag til Gothersgade eller Kødbyen. I Kødbyen ligger blandt andet den pink klub Jolene, som altid er fyldt og velbesøgt i weekenden. Her findes et ungt publikum, som er klar på at gå i byen til de lyse morgentimer. På Gothersgade er der barer nærmest lige så langt øjet rækker, som alle har forskellige temaer. Det kunne være tysk tyrolerfest eller eksotisk flamingotema med spande fyldt med blandet alkohol. På Bremen, som jo ellers er et teater, kan man om aftenen gå på klub på et stort og rummeligt dansegulv. Det ligger tæt ved søerne i Vesterport-enden.

Måske alkohol og dans ikke helt er nok til at sikre den perfekte aften i byen? Så kan man overveje en stripklub. En af de mest populære i København hedder BADA BING, og her er du garanteret vilde shows hele aftenen lang. På stripklubber kan man typisk vælge mellem privatdans eller at se det show, der kører på scenen.

Snuskede barer

København er fyldt med lokale og autentiske barer. På Nørrebro finder du et bredt udvalg af barer, som eksempelvis Café Ægir, hvor der er en uformel stemning og billige øl. Går du på bar, møder du ofte beboere i nabolaget og kan have skøre samtaler med nye mennesker. Er man ryger, vil man glæde sig over at kunne ryge, når man vil, uden at skulle opsøge et decideret rygerum.

Drik øl i det fri om sommeren

Det er både billigt og lækkert at sidde udenfor og drikke øl om sommeren. Heldigvis er det jo lovligt at drikke overalt i Danmark i det offentlige. Der er mange fine spots i København, hvor du og dine venner kan slå jer ned og spille spil, mens I drikker. Det kunne være parker som Kongens Have, der ligger helt centralt og tiltrækker mange turister. Fordi København ligger ved vandet, er det dog også oplagt at finde et solspot ved kanalen eventuelt tæt ved teaterhuset, som emmer af liv i de varme måneder.

Man kan også overveje at leje en såkaldt partybåd, hvor man kan sejle rundt i kanalerne og danse til musik. Der er ikke noget som at tage en tår af en øl og hoppe i vandet bagefter.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here