Præsentation af ‘Samlet for Aarhus’

Der er mange måder at være AGF-fan på, og folkene bag det nye tiltag Samlet for Aarhus ved udmærket hvilken type fan der udgør projektets målgruppe. Det nye initiativ vil nemlig stræbe efter at samle de fans af Byens Hold som ønsker at yde en aktiv støtte til holdet i forbindelse med dets fodboldkampe – på hjemmebane som på udebane.

Tiltaget under navnet Samlet for Aarhus startede i første omgang som en Facebook-gruppe, hvor der ifølge arrangørerne løbende vil blive opdateret om busture, arrangementer og andre projekter.

– Vi var nogle gutter med fast gang i det uofficielle miljø som vurderede, at det faktisk var rimelig svært at blive en del af et sammenhold på fanscenen. Der var ikke noget, der var bred enighed om i miljøet, og det blev hurtigt klart, at hvis vi skulle have flere faste folk på fanscenen, så måtte der gøres en aktiv indsats for det, siger Jacob Grunnet, som er en af folkene bag projektet.

Senere oprettede gruppen så et debatforum på adressen samletforaarhus.dk, hvilket nu er centrum for debat af diverse ting blandt de aktive i projektet. Forummet fungerer således som samlingssted på nettet, men projektets formål ligger i at støtte AGF fysisk til holdets kampe.

– Vi valgte at stable det på benene, fordi vi ville gøre det nemmere for folk at blive en del af det sammenhold, der er blandt AGF fans. Det er nemlig begrænset, hvad man oplever af sammenhold, når man bare kommer til kampen og tager hjem igen lige efter kampens slutfløjt, siger Jacob Grunnet til AGFFAN.dk og fortsætter:

– Derudover vil vi give de stemningsskabere der måske ikke kender så mange andre aktive fans en enestående mulighed og lukke dem ind i et fællesskab hvor der er mulighed for at lære folk at kende som deler samme passion for AGF som dem selv og give folk muligheden for at følges med andre ligesindede fans til AGF’s kampe og sammen få en masse fede fodbold oplevelser.

Med Facebook-gruppe og forum på plads, er næste skridt for gruppen på nuværende tidspunkt så, at vise sin støtte til AGF rent fysisk gennem diverse arrangementer. Første af slagsen løb af staben sidste fredag i forbindelse med oprykningsfesten på NRGi Park, hvor Samlet for Aarhus havde arrangeret fælles fan-march gennem Aarhus.

– Til at starte med forventer vi at kunne sende en bus til et par kampe i Superligaen og senere hen håber vi på at der er skabt et stærkt nok fundament til, at vi kan sende en bus afsted til alle kampene, siger Jacob.

Projektets formål er således lysende klart.

– Målet er at udvikle fanscenen i Aarhus. Vi vil udnytte det fulde potentiale i en fodboldglad by som Aarhus jo er. Vi ved at der er masser AGF fans derude. Vi vil have disse folk op af sofaen og aktivt støtte den klub de elsker på tribunerne, slutter Jacob Grunnet.

Samlet for Aarhus har desuden lavet en lille fanvideo der samler op på året der er gået i 1. division.

Fotos: 1880 Original


Comments

10 svar til “Præsentation af ‘Samlet for Aarhus’”

  1. SuperFan Avatar
    SuperFan

    Interessant projekt. Kunne man forestille sig at det kunne komme til at blive en erstatning for de mange småfraktioner på tribunen i dag?

  2. Nej, og det er slet ikke formålet med projektet. Samlet For Aarhus er derimod henvendt til de aktive fans, der af en eller anden årsag ikke er med i en af de etablerede fraktioner på fanscenen.

  3. Freil Avatar
    Freil

    Fin artikel!

  4. Andes Avatar
    Andes

    Forstår ikke hvorfor der er så mange så småfraktioner på tribunen hvorfor ikke bare lave en stor??

  5. Kim S Avatar
    Kim S

    Andes: Fordi vi alle har forskellige tilgange til det at gå til fodbold. For at en fraktion skal kunne eksisterer, er det vigtigt at medlemmerne er enige om de fleste ting, og det er nu engang sværere at opnå enighed blandt 500, end det er blandt 50. Det skal nødvendigvis heller ikke ses som en negativ ting at vi er flere forskellige fraktioner, da hver fraktion har deres styrker at bidrage med. SFA gør så det, at de giver nye folk mulighed for at være aktive i et fællesskab, og så er mit indtryk, at det er meningen at de der så ønsker at blive mere “faste” stemningsskabere, finder en fraktion der passer til dem.

  6. Supremebeing Avatar
    Supremebeing

    Att: SFA

    Har jeg mistforstået noget eller er SFA ikke blot folk fra Nysir som har startet dette op ?
    Initiativet er såmänd fint nok og prisvärdigt , men folkene bag er vel nuvärende eller gamle Nysir folk.

    Correct me if im wrong.

    1. “Styregruppen”, dvs. os der har startet projektet op, består både af Nysir medlemmer og fraktionsløse.

      Vi vil dog gerne slå fast, at dette IKKE skal anses som et Nysir projekt.

  7. Super initiativ, og allerede vellykkede arrangementer i Viborg og her i byen! Som tidligere aktiv i miljøet er det helt sikkert et samlingspunkt jeg vil benytte hvis jeg forlader A-tribunen og gør comeback en dag.

  8. Emilfu Avatar
    Emilfu

    Jeg har stor respekt for dem der arrangerer og deltager i fx oprykningsmarchen, personligt er det dog ikke noget jeg selv kunne finde på at deltage i.

  9. Vildere stemning kom ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *